Gaver til forloveren

2061689-grattishalsning-pa-present

OK, i har tænkt på alt til brylluppet – men har i også tænkt på forloveren? Han er jo trods alt “best man” som det hedder på engelsk, men han bliver ofte glemt. Det er måske til dels fordi at det ofte er bruden der ordner de fleste ting omkring et bryllup, men hvis gommens bedste kammerat, som har sagt ja til at stille op på den store dag, ikke skal huskes, hvem skal så?

Det første i skal huske her er, at i lige præcis dette her tilfælde, tæller gommens mening mere end brudens. Det er måske den eneste ting i bryllupsforberedelserne hvor bruden skal lytte til hendes kommende mand, for han ved nok bedre hvad hans forlover vil blive glad for. Et sted, hvor i kan finde inspiration til en gave til forloveren er på netshoppen Neckwear. Som navnet antyder, er de specialister i slips, butterflys og tørklæder, men det er langt fra det eneste de sælger. Her finder du også punge, bælter, ure, solbriller – ja i det hele taget alle de ting som mænd kigger efter når deres kvinder ser på accessories.

Et andet sted i måske kan finde inspiration er på coolstuff.dk. De har en sektion dedikeret til “manden der har alt”. Det som er specielt ved denne side er, at der er alverdens ting, som man ikke havde tænkt over at man ønsker sig før man ser dem. Check det ud!

Uanset hvor i finder gaven til forloveren, så prøv at vælge noget personligt, og helst noget han beholder resten af livet. Gerne noget der kan bære en personlig hilsen, som for eksempel en lommelærke med en indgravering. I vil jo helst have at han får et minde om dagen, og en påmindelse om at det var netop ham som i valgte til at stå ved jeres side den dag i begyndte jeres ægteskab.