Nogle af dine bedste venner står over for deres drømmebryllup, og du drømmer om at finde gaven, der ikke bare drukner i det overdådige gavebord, men derimod opnår mange rosende ord og får point for kreativitet og det personlige touch. Spørgsmålet er blot, hvordan du vælger den helt perfekte gave, som overgår alle forventninger.De bedste gaver vælges med hjertet. Tag udgangspunkt i parrets kærlighedshistorie. Send dem en tur ned ad memory lane ved at give dem et gavekort til restauranten, hvor de for første gang var på date, måske i kombination med en personlig fotobog, hvor der også er plads til, at bryllupsgæsterne kan skrive deres personlige hilsner.En anden idé kunne være at hylde ægteskabet i form af et navneskilt til hoveddøren med parrets nye efternavne eller champagneglas med en personlig indgravering, som passende kan anvendes til parrets 1 års bryllupsdag.Når du skal vælge den perfekte gave, kan du også gå designvejen. Vælg en af designklassikerne, der ikke er bare trendy i dag, men også om 10 år. Vælg f.eks. en af Kay Bojesens populære figurer såsom de populære Turtleduer eller en fantastisk designplakat, der emmer af kærlighed.En bryllupsgave bør altid være personlig, men kan sagtens kombineres med funktionalitet. Det handler blot om at finde den rette balance. Har du i øvrigt brug for andre gaveidéer til brylluppet, f.eks. gaven til forloveren, så kig med her.