Når der skal købes gaver, hvad enten det er til jul, fødselsdage eller andre særlige lejligheder, kan det hurtigt løbe op i en mindre bondegård. Vi lever i et vaskeægte forbrugssamfund, hvor man køber det man lige har brug for, i stedet for at spare op eller “ønske sig”. Ofte ved folk ikke engang hvad de ønsker sig, når de bliver adspurgt. På konfirmandernes ønskesedler står der gerne et eller flere produkter fra Apple, som ikke bare lige er et greb i lommen, og derfor ender det gerne ud med pengegaver, så den unge mand eller kvinde selv kan købe det de nu gerne vil have. Det pudsige er, at der er lavet flere undersøgelser der påpeger at de dyre gaver bliver købt på tværs af både aldersgrupper og køn.

Det er altså ikke sådan, at kvinder har en tendens til at købe dyrere gaver end mænd, tværtimod er det overraskende ligeligt fordelt over hele linjen. Og der er oven i købet en bred enighed om at gaverne rent faktisk ER blevet for dyre. Men hvorfor køber vi dem så? Føler vi os presset til det, af forrige års store gaver? Noget af det man med fordel kan gøre, er simpelthen at aftale et fast gavebeløb i familien.Så holder man budgettet rimeligt i skak og ønskesedlerne nede på et fornuftigt niveau. Er man en stor familie, kan man med fordel aftale et system, hvor man ved lodtrækning kun skal give gave til én person og dermed også kun modtage fra en anden. Det gør, at man kan give lidt ekstra for gaven, og man kan nøjes med at bruge tid og energi på den ene gave, i stedet for det stressende ræs med at finde de 10 gaver man ellers skulle shoppe rundt efter.